Lokalhistorie.


Battrup by´s historie

Battrup by kan spores via kort og fæsteprotekoller tilbage til 1600 tallet. Men der er henvisninger, der går endnu længere tilbage i tiden.

Battrup Kronologisk

Efter år 800

Battrup antages at være opstået

1300 tallet

Kirkens jord i Battrup bruges formentlig til en masse grav pga. pesten.

1444

Ring kloster har jordbesiddelse i Battrup.

1484

Ring kloster har stadig samme jordlod i Battrup, kalder Löbbelwedde.

1519

 

1553

 

Kongens Retterting dom mellem Rasmus Jensen i Skomstrup og Knud Jensen og Thomis Ibsen i Ingesløef, Erich Nielsen i Batrum og Peder Mogensen i Loenker. De sidste 4 var med i et 8 mands vidne til Ning herredsting om et markskel mellem Skomstrup og Mårslet mark.

1573

Ifølge Ring klosters jordebog har klosteret en gård i Battrup.

1589

Kongen skøder en gård i Battrup til Kapitlet i Århus.

1608

Rasmus Nielsen i Battrup og Las Nielsen i Mårslet, kronens tjenere, klager over Carl Bryskes skriver, kornmåler og delefoged sidste sommer fratog dem kvæg, svin og penge for restance af landgilde, som de skulle skylde, uanset at denne landgilde efter deres beretning aldrig tidligere var blevet svaret af deres gårde. Kancelliet kræver udførlig forklaring af Carl Bryske.

1623

Ifølge præsteindberetning skulle der være en kilde mellem Battrup og Mustrup jorde, med hellig tilknytning.

1640

Betegnelsen Rævballe/Revballe bruges om et jordstykke i Battrup. Nævnes sidste gang omkring 1760´erne.

1649

Pga. misvækst får bønder i Ning Herred afslag i landgilde:

…i Bastrup Rasmus Nielsen og Niels Mouridsen.

1659

Dele af Battrups indbyggere nævnes i Mårslet kirkebog – måske pga. svenskekrigene.

1661

 

Gabriel Marselis, Kongelig residerende kommisær i Amsterdam får Havreballegaard og underliggende bøndergod som bl.a. er en gård i Battrup.

1664

 

Battrup matrikuleres og ved den lejlighed opgives der at være 11 jordstykker i Battrup:

Kirken har to jordparceller, der er 3 gårde og 6 mindre jordlodder.

Kilde: Jacob Pedersen

 Hvis man ser i bogen "De ældste danske Archivregistraturer", udgivet i 1854, ser vi at i hvert fald nogle af Battrupgårdene har hørt under Ring kloster, (som har været beliggende syd for Skanderborg). I bogen er der bla. en tekst der lyder: "Tingswedne, at Ringclosters gaard i Bartrop (Battrup) haffuer 1484 hafft lod i den marck, som kallis Löbbelwede i fyrretiuffue aar". Dateret 1484.

Før udflytningen (omkring 1850 - 1890) var der to/tre gårde i Battrup. Den ene lå hvor Testrupvej ligger (med 4 længer) samt en tvillingegård (med 3 længer) som lå på skellet mellem matrikkel 3a og 2c.

 Battrup Nordgård
Gården ved Testrupvej

De to gårde var begge fæstegårde under "Constantinsborg" og var bygget før 1688. (Fæste: Et langvarigt brugsforhold over fast ejendom på landet. Fæstebønderne betalte afgift, landgilde, til jordejerne. Fæstet kunne have form af livsfæste for brugernes levetid eller arvefæste. Til slutningen af det 18. årh. spillede fæste en stor rolle i Danmark. Efter fæsteafløsningsloven af 1919 har fæste kun ringe udbredelse.)

Jordlodderne i Battrup udgør i dag ca. 16 stk.

Hvis man kom gående fra Ravnholt ad "Rævestien" (i dag kaldes den Battrupvej) kom man til et vejkryds. Den ene sti/vej gik mod Testrup som i dag. Ved krydset lå der et lille hus samt Battrupgårderne.
Fortsatte man sin vandring ad "Rævestien" kom man til Battrup Mølle.

Mølle

Mølle
Battrup Mølle

Battrup Mølle blev opført i sidste fjerdedel af 1800 tallet af Chr. Jensen fra Hvildsed. Møllen blev nedlagt i omkring 1945, af daværende ejer Svend Åge Nielsen
Hvis man drejede til venstre ved Battrup Mølle og fulgte stien/vejen et par hundrede meter mod Mårslet, ad det vi i dag kalder Mustrupvej, kom man til Battrup Smedje, der lå på højre side lidt inde i skoven.
Drejede man til højre ved Battrup Mølle, kom man til det, vi i dag kalder Tisetvej. På Tisetvej lå Battrup Skole, som blev taget i brug i 1884 og nedlagt i 1965. I Battrup skole var der "kun" lille og store klasse.

Battrup skole.
Battrup skole

På egnsarkivet i Solbjerg findes mange gamle fotos fra skolen, både med og uden navne.
Navnet Battrup har forandret sig igennem de sidste 400 år. Første gang man møder navnet lyder det sådant: Båttrup, senere Bartorp, Bartum, Bartrup, Batterup og endelig Battrup. Ingen af disse stavemåder har å i stedet for a.
I dag har Battrup 5 gårde samt 10 huse/mindre ejendomme. I 1800 tallet (samt starten af 1900 tallet): 8 gårde, 1 skole, 1 mølle (med foderstof og friluftsgartneri), 1 smedje samt 3 huse. I 1700 tallet 2 evt. 3 fæstegårde.

 Pigetræf
Pigetræf i Battrupkrydset mod Testrup (foto ca. 1891)
Til højre i billedet en af døtrene fra "Moselund",
Anne Magrethe Rasmussen


Mandenshoved:  Der findes stadig en rest fra Battrup Skov, som også bar navnet "Mandenshoved", et mærkeligt navn for en skov. Det siges at stamme fra en mand, som hængte sig selv i skoven, folk "glemte" at tage ham ned, så til sidst var han blevet så mør, at kroppen faldt fra hovedet. Det eneste der hang tilbage var mandens hovede.

Battrups svar på Mariakilden:  I en præsteberetning fra 1623 fortæller præsten om en kilde mellem Battrup og Mustrup der skulle have samme egenskaber som Mariakilden. Kilden er næsten væk i dag, men kan dog skimtes på jorden mellem gårderne "Damsminde" og "Mustrupholm". Hvis du vil vide mere om Mariakildenklik her.

Den sorte Død: På den anden side af skellet af "Moselunds" jorde (Kirke forpagtning) skulle der efter sigende være en slags massegrav for ofrene for denne sygdom, der i 1390 -1395 stort set halverede befolkningen i Danmark. Tiset Kirke   havde ikke plads på kirkegården til så mange.

Elektricitet: I  årene 1921-22 kom elektriciteten til Battrup. På nogle af gårderne findes endnu installationer fra den tid.

Battrup masten: I 1980 fik Battrup en kabel TV-mast. Masten bliver kaldt Battrup masten på trods af, at den egentelig ikke befinder sig i Battrup.  Hvis du vil vide mere så klik her.

En stor tak til Solbjerg Egnsarkiv, for hjælp til udarbejdelse af lokalhistorien.

Forsiden