Treårskrigen ved Dybbøl

Soldater.jpg (15058 bytes)

















Rasmus Andersen t.h i billedet
fra vores gård, "Moselund".

Dybbøl: landsby på Sundeved ved Sønderborg; centrum i dansk historie 1848, 1864 og 1920. Under Treårskrigen fandt der træfninger sted ved Dybbøl i maj 1848.
I 1864 trak hæren sig efter Danevirkes rømning tilbage til Als og Dybbøls 10 skanser, der trods deres mangelfulde stand skulle skaffe soldaterne dækning mod de preussiske tropper. I seks uger holdt den danske hær stand mod beskydning fra fronten og fra Broager, indtil de sønderskudte skanser stormedes 18. april og indtoges efter et tappert forsvar, hvorefter den danske hær måtte trækkes tilbage til Als. Dybbøls skanser og Dybbøl Mølle blev efter kampene et fredet nationalt symbol og derfor det sted, hvor Christian 10., regering og rigsdag mødtes med sønderjyderne for at fejre genforeningen 11. juli 1920. Danske og tyske krigergrave fra 1864. Et tysk sejrsmonument for den tyske erobring sprængtes 1945.

Hvis du vil læsen en dagbog fra 1864 så klik her. Den er venligst udlånt af Jens Rasmussen fra Næstved hvis tipoldefar deltog i krigen.

    

 

                                        Breve fra Sønderborg

                                                                                                  Sønderborg den 2. junli 1850.

Kære kone og børn

Det brev fra den 28. har jeg i dag modtaget, hvoraf jeg ser, at du og begge vore børn, Gud være lovet,
er ved helsen og sundhed og har det nogenlunde godt efter omstændighederne.
Du og siden jeg kan jo sagtens vide, at tiden er lang og kedelig for dig ligesåvel som for mig, men kære
Anne, det kan ikke blive andet. Fra nu af kommer (vi) jo til at finde os i skæbnen og finde .. ?.. med
taknemlighed og bede til vor Herre, at han snart ville ?.. ..?.. ..?.. må komme sammen (Hurtig), og vi
måtte samles med helsen og sundhed, da var vi jo lykkelige.
Jeg kan aldrig tænke mig noget, der kunne gøre mig sådan glad, som om der kom bud, jeg måtte rejse
hjem til min elskede kone og børn, og jeg var, Gud være lovet, ved helsen og sundhed.
Jeg har det nogenlunde, endskønt vi nu næsten aldrig har fri for arbejde, siden fronten her står, ..?..
herfra, men tiden går ved at arbejde som ved at være fri ..?.. ..?..det vi kan udholde.

Jeg kan hilse dig fra Peder (Husholler ?). Ham har jeg talt med et par gange. Han er ved den samme
valplads. Han er nu ved ambulancerne og ligger i Sønderborg.
Nyt kan jeg ikke tilmelde dig noget af, da alting (står ?) ved det gamle og er ved ..?.
Men jeg håber med Gud´s hjælp snart der bliver en forandring. Bare det kunne blive godt ..?.. fylder
jeg 31 år...?.. .. ? .. jeg beklagede min korte skilsmisse ..?.. ..?.. med al de ..?.. .?... for det venligste
fra din ..?..og uforglemlige mand.

Bed til ..?.. hans ..?..det ønskes af din

                                                              Rasmus Andersen.

Brevet her var meget svær at tyde/oversætte, men fra en nabogård, ("Kildegaard"
i Ravnholt), til Battrup har vi lidt flere breve hvor sønnen Eskild Michelsen skriver
hjem til sine forældre.

 

                                                                                                  Kjøbenhavn 14 December 1863

Kjære Moder og Sødskende

Jeg vil i denne Stund gribe Pennen for at lade Eder vide hvorledes jeg lever her i Hovedstaden for nu er
jeg atter blandt fremmede Folk. Jeg kan tilmelde Eder, at jeg er frisk og rask, og finder mig godt
fornøiet i min Stilling, man må finde sig i Skjæbnen hvordan Gud vil unde os den, men naar man blodt
vil holde sig til Gud, saa faar vi nok hvad der tjener til vor bedste. Jeg ønsker at spørge fra Eder igjen,
at i er frisk, som er min største Fornøielse. Jeg har ikke været af mine Klæder siden jeg reiste
hjemmefra, for staden her vrimler af Soldater, at der maa mange ligge paa Gaden og i Exseserhusene
om Natten Og der er reist 3 Regimenter siden vi kom hertil. I Dag var vi kommaderer hen for at se
Kong Frederik den 7de. Jeg er kommen til 17 Regiment og deraf 9 Batailon, 8de som er Jydere,
3de som er Sellændere og 17de som er Tydskere og Alle ved 17 Regiment.
Nu vil jeg afbryde min Skrivelse for denne og i være Alle paa det venskabeligste hilset fra mig.
Farvel levvel det ønskes af Mig.

                                      Eskild Michelsen                             Min Adresse er til
                                                                                   Eskild Michelsen, Soldat ved 17 Regiment
                                                                                              4 Compni No 157 i Kjøbenhavn
Hvad Tid vi skal herfra veed jeg ikke da det
halve Mandskab ingen Klæder har faaet inu.

 

1864-1.
               Skitse fra kampene ved Oversø og Sankelmark


 

                                                                                                        Kjøbenhavn 20 December 1863

Kjære Moder og Sødskende

Jeg vil i denne Stund gribe Pennen for at lade Eder vide hvorledes jeg lever her i Hovedstaden
saalangt bortfjernet fra Sødskende, Familie og Venner, og jeg kan lade Eder vide, at jeg er frisk
og rask og finder mig godt i min Stilling, endskjøndt det ikke er saadan som at gaa hjemme, men
Arbejde har vi godt, for vi bestiller ingen Ting, vi har kuns havt en Times Øvelse inu, men jeg har
rigtignok været på Vagt for Slaverne hvor jeg blev indlukket til dem, og gik blandt 50 på Tiden
der var 900 i det hele Tal.
Jeg kan lade Eder vide at jeg har modtaget Brevet fra Christian og han er frisk og har det
efter Omstændighederne godt. Jeg ønsker at spørge fra Eder igjen at i alle er frisk, som er
min største Fornøielse.
Jeg har talt med mange Bekjendtere her i Byen, som er reist herover til Kongens Bisættelse. Jeg
har sendt mine Klæder hjem jeg ville forespørge Eder om I har modtaget dem. Jeg kan lade Eder
vide at paa Juleaften skal jeg vist ligge paa havet for orderen er kommen til Tegimentet at paa
Onsdag skal vi afreise til Flensborg, hvor vi skal forblive før den første.
Nu vil jeg ende min Skrivelse for denne Gang og I være Alle paa det venskabeligste hilset fra Mig.
Farvel lev vel det ønsked af mig.

                                          Eskild Michelsen                           Min Adresse er til
                                                                            Eskild Michelsen, Soldat ved 17 Regiment
                                                                                              4 Compni No 79 i Kjøbenhavn
Farvel lev stedse vel
Hils Jens Møller og takke mange Gange for hans Godhed mod Mig ved min Bortreise.

1864-2.
Fra 1864- krigen er der taget nogle af verdens første krigsfotos.
Krigen gik hårdt ud over Sønderborg.                                               


 

                                                                                  Thombye pr. Slesvig 1864 d. 3 Januar

Kjære Moder og Sødskende

Da jeg har modtaget dit Brev kjære Moder af 29 f. Md., og jeg deraf ser at i Alle er frisk og
rask og har det godt, hvilket glæder mig Meget, at høre fra eder, og jeg kan tilmelde Eder igjen
at jeg er frisk og har det godt, jeg ligger i Quarter paa landet paa Anglen kaldes det, vi ligger 22
mand i en Bondegaard. Vi havde rigtignok en Nytaarsdag i Aar, som vi vist aldrig glemmer,
vi marcerede fra Slesvig Kl. 7½ om Morgenen, og kom nylig til Quarter Klokken 8 om aftenen
vi marcerede vist mellem 7 og 8 Mile denne Dag med fuld Bepakning, men Officierne, var ikke
kjendt i Terainet, vi gik nok 3 og 4 Mile af vores Vei, men jeg har et udmærket Quarter
som er en Hovedsag, Folkene er flinke.
Jeg kan med Sandhed nu, Tornysten har jeg prøvet, den trykker mig saa smoet(?) men nar jeg
først bliver øvet, saa bliver det nok godt, den trykkede mig den Dag, saa jeg var træt, jeg har
aldrig været saa træt i mine Dage, men et menneske kan holde Meget ud. Vi har det baade Ondt
og Godt, nu har vi heller ikke bestillet noget siden vi kom her. I morgen skal vi vist til lidt Ezsits,
men det bliver vist ikke stort, hvor længe vi skal blive her ved jeg ikke, der tales om, vi skal til
Ekernførde. Jeg ønsker gjerne at vide om Rekrutterne er bleven indkaldt, for der siges her, de
skulde møde den 5 januar, men er det sandt, det ved jeg ikke, nu er vi joe kommen i denne Egn,
hvor vi ikke kan forstaa Bladene. Jeg kan lade Edervide, at jeg er den eneste fra denne Egn som
er ved 4 Compni, men jeg har jo Bekjendter nok, der er nok af mine gamle Comåni Kamerater.
Jeg vil afbryde min Skrivelse, for denne Gang og I alle åaa der venskabeligste hilset fra Mig eders
hengivne Broder.
Farvel, lev stedse vel, det ønskes af Mig.

                                                                Eskild Mikkelsen
                                                                         Gud være med Eder Alle

1864-4.
Efter stormen på Dybbøl blev tyskerne lamslåede da de så
ødelæggelserne.                                                                    


 

                                                                                  Thombye pr. Slesvig d.10 Januar 1864

Kjære Moder og Sødskende

Da der nu atter en Tid er henrunden, siden jeg hørte noget fra Eder begynder jeg at længes efter
at høre hvorledes I lever dernede i Jylland. Jeg kan tilmelde Eder at jeg er frisk og rask og har
det nogenlunde efter Omstændighederne, jeg ligger inu her, som jegkom denne Gang vi kom fra
Flensborg. Jeg ønsker at spørge fra Eder at i alle ere frisk og lever godt som er min største
Fornøielse at høre fra Eder da jeg ikke har noget Andet at glæde Mig til, i denne Tid. For
vi ligger her ligesom vi laa i en ark, vi hører hverken til det ene eller det Andet, undtagen den
ene Løgn efter den Anden, da vi ikke kan forstaa Bladene. En Dag siger Di vi skal Perminteres,
en anden at der 3 og 4 aars Mandskab indkaldes. For nogle Dage siden, var det saa bestemt,
at der er 3 Aars Forstærkning indkaldt, og 3 Aars Frispillere tilligemed Rekrutterne, som jeg
gjerne ønsker at vide om det er sandt eller ikke, er det saa, da skal vi ikke vente at blive
Perminteret for det første.
Jeg ønsker gjerne at faa at vide saa hurtigt som muligt, om det er sandt eller ikke, Gud give at
det ikke er sandt saa kunde vi maaske vente engang igjen at gjensee vor elskede Hjem, Men
vi maa joe holde os til Gud vor Fader og Skaber, som i vor Nød, nok vil see ned til Os, Naar
Nøden er størst er maaske Hjælpen nærmest, det saa just ikke ud, til en glad Fremtid for men
Gud kan joe strax vende det, til det bedre, Vi maa joe Alle finde os i vor Stilling som Gud vil
unde os den. Jeg ligger nu her saa langt bortfjernet fra Fader, Familie og Venner, Men mine
tanker svæve saa hurtigt fra min Stilling til Hjemmet, for Hjemmet er joe det kjæreste for os alle.
Naar vi har lagt imellem danske Folk saa havde Tiden heller ikke faldt os saa lang, vi hører joe
hverken det ene eller andet her.
Jeg vil agbryde min Skrivelse for denne Gang og i være Alle paa det venskabeligste hilset fra mig.
Farvel levvel, og Gud være med Eder, det ønskes af mig.

                                                                                Eskild Mikkelsen

1864-5.
Dybbøl Mølle, fik en hård medfart.


 

                                                                                 Thombye pr. Slesvig d.15 Januar 1864
Kjære Moder og Sødskende.

Jeg vil i denne Stund gribe Pennen for at besvare Eder, mine kjære Brødre, paa Eders Skrivelse,
som jeg med megen Glæde har modtaget, jeg modtog Jens Peters af 6te f. Md. den 13 og det af
10 f. Md. den 14 dennes. Jeg beder Eder, naar I Skriver Mig til, enten adressere dem til Slesvig,
eller blot til Rigementet, Comp. og No. Jeg kan tilmelde Eder at jeg er frisk og rask og har det
godt nu efter Omstændighederne. For nu kommer jeg i Seng om Natten, for mig og en til, vi har
leiet en Seng i Byen, hos en Husmand, der ligger vi rigtignok godt imod som ligger og trimle os
i Halmen, som vi har siden vi reiste hjemmefra, nu gaar det joe noget bedre, for nu er lidt bedre
vant til Turen, Jeg ligger i Qvarter, hvor jeg kom denne gang vi reiste fra Flensborg. Denne Mand
som jeg ligger i Qvarter hos, han er og bleven udskreven nu og skal møde i Kjøbenhavn den 18de,
det vil blive mere tvungent for dem som er indkaldt nu, end for vi Andre, som nu er kommen I det,
jeg mener dem som nu er indkaldt, di bliver inddeelt bland vi Andre, for de har hverken Officerere
eller Underofficerer til dem, og desforuden er der nu en svære Mængde, som ligger paa Lacorett
vi har vist mellem 5 og 600 Mand af vores Rigiment som ligger paa Lacorettet og saadan er det
vist ved de fleste Rigimenter, jeg vilde rigtignok Ønske at der kunde komme nogle af mine
gamle Bekjendtere til vores Compni, for jeg er den eneste af denne Egn2 ved dette Compni,
for nu vil der vist komme en svær Mængde igjen, Gud kan maaske vende det til bedre, at vi
snardt kan vende hjem igjen, og det var rigtignok ønskeligst baade for os, som skal ligge borte,
og dem som er hjemme, det er tvungent for mange Familier som deres Forsørger maa reiste bort
og mange sidde i trange Kaar, og maaske har lidt nok baade til Føde og Klæder. Her som vi nu
ligger har vi det for resten godt vi ligger i Contunemong, og faaer den fulde Kost hos Bønderne,
men for Betaling, men naar vi nu skal til at koge og det varer vist ikke længe førend vi skal have
Naturelforpleining saa maa vi joe selv kokkerere., men det gaar vel nok, naar vi blive vant dertil.
Det er mine Tanker, og vil have Permition paa Søndag, og vil til Slesvig, om jeg ikke kan træffe.
Christen, og komme til at tale med ham. Jeg seer af dit Brev min kjære Broder, at denne Tid vi
nu har, ogsaa ramme Eder i Hjemmet, da I nu allerede har leveret toe Heste af Pastoratet, der
var just ikke saa lidt af saadan et lille Pastorat, jeg ønsker at vide om Du har solgt den sorte Hest
og om Kornpriserne ere ikke lidt høiere nu, end den Gang jeg reiste, og hvordan I kommer over
det med Arbeidet, da I er saa simpel hjulpen om det. Nu har jeg ikke videde Noget at tilmelde
Eder, men jeg Ønsker at spørge fra Eder igjen at I Alle ere frisk og rask og lever vel fornøiet.
Jeg vil afbryde min Skrivelse for denne Gang, og i være Alle paa det venskabeligste hilset fra
Mig, Og jeg vil eder alle Gud befale. Farvel, lev vel, det Ønskes af Mig.

                                                                       Eskild Michelsen

1864-6
                     En sønderskudt dansk skanse


                                                    Thumbye pr. Slesvig d. 25 Januar 1864.

Kjære Moder og Sødskende.

Mine Tanker ere saa ofte henvendte paa Eder og de svæve saa hurtig over Søe og salten Wande,
fjern til Eder, men det ser ikke ud til, at Wi skal saa let faa Ende paa denne Krig og vende hver til
sit, men Gud kan jo strax vende det til det bedre, om det er hans Willie, vi faaer joe og trøste Os
ved, at vor Herre ikke ligger Korset haardere paa nogen, end han joe kan bære det, fordi vi og
syntes det trykker Os, da Ved vi joe ikke, om det til vort eget Gavn eller ikke, vi maa joe finde os
baade i Medgang og Modgang, og et Menneske kan vel heller ikke godt undvære nogen Modgang.
Min Broder Jens Peters Brev af 16de sm Md, har jeg med Glæde og Welbefindende modtaget den
21de, og jeg seer deraf at i Alle er frisk og rask, hvilket glæder mig meget At høre fra Eder,
Jeg kan ogsaa tilmelde Eder igjen at Jeg er frisk, og Jeg har det godt i disse Dage, men det varer
vel ikke ret mange Dage inden vi skal paa Forpost igjen, det er en drøi Tuur det varer i tre
Døgn, paa Skandserne i 24 Timer, paa Pokvout ? (vel Pique) (Beredskab) i 24 Timer, paa
Forpost i 24, sidste Tor(s)dag, var vi paa Forpost, hvor vi havde en Batailie med dem, men det
varede kon 1 Timestid, vi fik toe Saarede, men den ene er nok død, vi maatte til sidst storme løs
paa dem med Bajonetten, men saa løb de strax, Der var aldrig Roe for Dem, di staar i
Forpostkjæden hver Dag og det bliver vist heller ikke godt inden Stormagterne gør det af,
hvordan det skal være.
Jeg beder Eder hilse Knud Jacobsen eller Niels Mikkelsen, at jeg har modtaget denne Pengegave
4 Rd., hvorfor Jeg takker, og Jeg beder Eder hilse Dem og takke Dem, og tillige takke Gamle
og Unge som har vist denne Medlidenhed og Godgjørenhed mod os.
Jeg vil afbryde min Skrivelse for denne Gang, og I være Alle paa det venskabeligste hilset fra Mig.
Og Jeg vil Eder Alle Gud befale. Farvel lev stedse vel det Ønskes af Mig.

Eskild Michelsen

Da Jeg havde godt begyndt med Brevet blev der blæst til hastig Udrykning, men vi kom strax
tilbage igjen.

Gud være med Eder Alle

Skriv snart igen.

1864-3.
           Skanse 6 i Dybøl, dagen efter den blev stormet.


                                                                            Thumbye pr. Slesvig d. 12 februar 1864.

Kjære Moder og Sødskende

Jeg vil i denne Tid, gribe Pennen for at lade Eder vide, hvorledes jeg lever her bortfjernet fra Eder
Familie og Venner. Jeg er snardt hist snardt her, jeg kan lade Eder vide, at jeg er frisk, men jeg
har gennemgaaet meget Ondt siden jeg reiste fra Eder. Vi reiste fra Thombye en Aften og Marcerede
6 Mile denne Nat og kom til vores Bestemmelsessted om Morgenen Klokken 4, og stod der
opstillet til om Aftenen, og det regnede saa vi var gjenemblødt først om Morgenen, men vi maatte
blive staaende, der stod vi opstillet i tre Dage saa reiste (vi) derfra en Nat, da var der i fire Nætter
og Dage i Rad, vi fik hverken Søvn eller Hvile, vi maatte ligge paa Marken om Natten., og
Marcere om Dagen en 6, a 7 mile pr.Dag. Den sidste Nat, vi havde det saadan, vi var paa
Forpost, vi stod paa Marken om Natten da var vi saa udvaaget og saa udmarseret, at vaa(vi)
laa Os ned paa Marken, og de Fleste faldt saa strax i Søvn, og dengang vi vaagnede op, da var
Vi forresten fyget helt under i Snee, og var saa forkommen af Frost og Kulde, at vi næsten
hverken kunde staa eller gaa. Denne Nat vi ritirede fra Slesvig, Marcierede Vi 6 Mile denne Nat,
saa maate vi staa Forpost om Formiddagen, og om Eftermiddagen maatte vi ud med
Recogneserings Patrøilie, og vi maatte gaa gaa en 2 a 3 Mile, da traf vi på Fjenden, hvor vores
Regiment fik det første angreb mod Dem, Hvor jeg kom uskadt fra, og Gud give, at Gud vil bevarer
Mig, at jeg maa rende udskadt tilbage igjen, som er mit største Ønske, om Jeg ogsaa skal
gennemgaae meget Ondt.

Nu maa jeg afbryde nin Skrivelse for denne Gang, og I være Alle paa den venskabeligste
hilset fra Mig. Levvel for denne Gang, Farvel lev stedse vel og Gud være med os alle.

Eskild Michelsen

 

Tilbage     Forsiden