|
Bagerste række fra venstre:
1. N. Hjortshøj, 2. Gunner Fredenslund, 3.
???????? 4. Knud Pedersen, 5. Hans Peter Henriksen.
Midterste række fra venstre:
1. Anne Lise Lauersen, 2. Kjær Poulsen, 3.
Carl Otto Nielsen, 4. Jørgen Boier, 5. Niels Munk
Nielsen, 6. Jens Terkelsen, 7. Carl Aage Laursen,
8. Fru Hjortshøj.
Forreste række fra venstre:
1. Katja Nielsen, 2. Helga Fredenslund, 3.
Vibeke Schmidt, 4. Herdis Pedersen, 5. Karin Boier, 6.
Marie Fransen, 7. Anne Marie Terkelsen.
En af eleverne fortæller:
Knud Petersen begyndte 1. april 1956 i Battrup Skole. Han har
følgende beretning:
Jeg gik tre år i lille klasse og fire år i store klasse. Da jeg gik i lille klasse var
undervisningen fra 12.50 til 15.00 og i store klasse fra 8.00 til 11.50. Lille klasse var
inddelt i tre årgange og store klasse i to. Der var en række borde til hver årgang og
sådan var det også i store klasse.
Lærer Hjortshøj underviste tre rækker (årgange) på samme tid. Først forklarede han
for den ene række, så fik de nogle opgaver som skulle laves, mens han forklarede for de
andre rækker:
Undervisningen bestod i lille klasse af dansk, regning, skrivning, sang, idræt og
historie. I store klasse af det samme plus biologi og geografi. I den store klasse blev
der tilbudt engelsk undervisning, men da Hjortshøj ikke kunne engelsk foregik det hos
præsten Thaarup. Al undervisning, bortset fra idræt, foregik i klasselokalet. Idræt
foregik med alle tre årgange i en klasse samtidig. Boldbane + sportsplads var et stykke
lejet jord fra Elmegården. I skolegården - en del af gårdspladsen - var der fire ribber
og en forskydelig bom.
Der var eksamen i alle fag en gang om året. Så mødte man i sit pæneste tøj. Eksamen
bestod i at skolekommisionen var tilstede i lokalet, formanden var præsten Thaarup. De
skulle overvære undervisningen og se elevhæfterne. Sådan foregik den eksamen. Bagefter
fik kommisionen en frokost hos læreren i middagspausen, og så var det lille klassens
tur.
Hver årgang bestod af ca. 3-4 elever. Skoledistriktet var Tander, Battrup, Mustrup,
Ravnholt Hede og Thiset Hede. Af undervisningsmateriale var der nogle udstoppede fugle og
dyr, Ole Bole ABC, en sangbog, en regnebog og et lille bibliotek.
Når man mødte til skole, skulle man altid have indesko med, som man skiftede til i
gangen. Bagerst i lokalet var der en kakkelovn. Der var fire rækker borde og øverst var
lærerens kateter på et pupiltur. Bag læreren var der en tavle.
Efter to år i store klasse begyndte jeg i Odder privat realskole (Rathlousskolen).
Lærer Hjortshøj lærte alle sine elever at skrive og regne. Han var flink og
omgængelig. Når der var sangtime spillede han sommetider på violin, det var han god
til. Om morgenen i storeklasse startede vi altid med en morgensalme og bede fadervor, det
var fru Hjortshøj altid med til.
|
|