Dyrkningsvejledning, vårbyg

Produktionsmål
Dyrkning af vårbyg kan have to formål, produktion af foderkorn eller af maltbyg. Afsætning af maltbyg kræver normalt, at der vælges sorter, der i forvejen er accepteret af markedet som maltbygsorter

Sædskifte
Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning på lettere jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte. Ved dyrkning af vårbyg til malt kræves en produktion af store kerner med en lav proteinprocent.
Ensidig dyrkning af vårbyg kan lade sig gøre. Det er normalt forbundet med et udbyttetab på 5-10 procent. Ved hyppig dyrkning af vårsæd bør der vælges sorter, som er resistente mod havrenematoder.

Sortsvalg
Ved sortsvalget skal der tages hensyn til anvendelsen af afgrøden. Valg af sorter til maltbyg bør ske ud fra et kendskab til efterspørgslen.
Ved valg af vårbygsort skal der ud over udbyttet lægges vægt på modtagelighed overfor meldug, bygrust, skoldplet og bygbladplet. Til produktion af foderbyg bør der kun vælges sorter med en effektiv meldugresistens, der nedsætter behovet for svampesprøjtning. Der bør ligeledes vælges sorter med lav tendens til nedknækning af strå og aks. Ved hyppig korndyrkning vælges sorter, der er resistente mod havrenematoder.

Efterafgrøder
Hvor der ikke skal sås vintersæd efter vårbyg, bør der etableres en efterafgrøde. Dette gøres bedst ved at så udlæg af 6-8 kg alm. rajgræs pr. ha samtidig med vårbyggen eller umiddelbart efter. Alternativt kan sås gul sennep lige efter høst. Efterafgrøden kan reducere udvaskningen af kvælstof betydeligt og på længere sigt betyde et mindre kvælstofbehov på ejendommen. Efterafgrøder er vigtigst på husdyrbrug.

Jordbehandling
Det er kun nødvendigt at gennemføre en jordbehandling om efteråret, hvis der er behov for mekanisk bekæmpelse af rodukrudt. Det er normalt en fordel at pløje forud for såning af vårbyg. Pløjningen bør gennemføres om efteråret på sværere jordtyper, JB 7 og opefter. På lettere jorder kan pløjningen gennemføres om foråret umiddelbart forud for såning af vårbyggen. Ved forårspløjning er det en fordel at anvende furepakker eller lignende, der sikrer en pakning af jorden umiddelbart efter pløjning.

Udsæd
Der indkøbes normalt ny udsæd hvert år. Vårbyg er normalt bejdset med imazalilholdige bejdsemidler (Fungazil A, Fungazil bejdse, Fungazil MLF m.fl.). Specialbejdser mod nøgen bygbrand (Fungazil C og Raxil IM 035ES) benyttes kun i de tidligste generationer, eller hvis der forventes kraftige angreb af nøgen bygbrand.
Ved modtagelse af udsæden kontrolleres det, at alle sækkene indeholder samme sort og følgende noteres: partinummeret/-rene, tusindkornsvægt og spireevne. Der gemmes en sæk, der viser partinummer med videre.
Hvor der anvendes egen udsæd, skal den opfylde de samme kvalitetskrav, som gælder for indkøbt udsæd. Det betyder, at produktionen skal være forberedt under dyrkningen af kornet, at kornets spireevne skal kontrolleres, at kornet skal bejdses med et middel, der er anerkendt til brug i vårbyg, hvis der konstateres et bejdsebehov, og at tusindkornsvægten skal bestemmes.

Udsædsmængde og såtid
Vårbyg sås, så snart jorden er tjenlig i foråret. Der tilstæbes en jævn og ensartet sådybde på 3-4 cm. Det skal sikres, at alle kerner kommer ned i jorden og bliver dækket.
Der stiles normalt efter at etablere 250-300 planter pr. m2. Den laveste udsædsmængde benyttes ved dyrkning af maltbyg.

Såbedstilberedning
Såbedstilberedningen skal gennemføres med færrest mulige behandlinger for at undgå udtørring af jorden. Det skal sikres, at der er et jævnt og gennemarbejdet såbed. Vårbyg betaler hverken for et dybt opharvet såbed eller for et meget løst såbed.

Gødskning
Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstoftildelingen skal altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes.
Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jordtypen, det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose. For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er kvælstofbehovet 100-130 kg N pr. ha. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med 20-40 kg N pr. ha alt efter husdyrgødningsmængde og forfrugt. Hvis der er usikkerhed om fastsættelse af kvælstofbehovet navnlig på husdyrgødede arealer eller efter grøntsager kan udtagning af N-min-prøver være en hjælp ved behovsfastsættelsen.

Fosforbehovet og kaliumbehovet fastsættes ud fra jordens fosfortal og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Behovet for tilførsel af magnesium fastsættes ligeledes ud fra det forventede udbytteniveau og magnesiumtallet. Ved magnesiumtal over 5 kan magnesiumtilførsel undlades.

Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium:

Jordtype Uvandet
JB 1+3
JB 2+4 JB 5-9
Udbytteniveau, hkg/ha 41 48 59
Fosfor (Pt 2-4), kg P/ha
Kalium (Kt 7-10), kg K/ha
Magnesium (Mgt u. 5), kg Mg/ha
16
43
6
18
50
7
22
61
8

Behovet for tilførsel af svovl er 10-20 kg pr. ha eller ca. 10 pct. af behovet for kvælstof.

Vækstregulering
Vækstregulering i vårbyg er sjældent rentabel. Kun afgrøder i meget voldsom vækst kan kræve en behandling med Cerone/Regufon i stadium 32-37. Afgrøden må ikke være tørkestresset ved behandling.

Ukrudt
Skadetærsklen for ukrudtsbekæmpelse i vårbyg er 50 ukrudtsplanter pr. m2 på lerjord og 20 på sandjord. Fuglegræs må dog højest forekomme i et antal på henholdsvis 25 og 10, og hanekro, gul okseøje, burresnerre eller korsblomstret ukrudt må højest forekomme i et gennemsnit på 1 pr. m2.
Ukrudtet bekæmpes så snart byggen har udviklet 1-2 blade. Forventes der en senere fremspiring af ukrudt bør sprøjtningen dog udsættes. På lavbundsarealer med højt ukrudtstryk bør der planlægges to sprøjtninger på små ukrudtsplanter.
PC-Planteværn giver anvisning af egnede midler og den nødvendige dosering mod aktuelle ukrudtsarter.
Doseringsvejledningerne gengives også på skrift i faglitteraturen. Doseringen kan på dette grundlag ofte reduceres betydeligt, samtidig med, at der stadig kan opnås en tilstrækkelig effekt. Ofte vil en blanding af to midler kunne sikre en bredere effekt, samtidig med, at den samlede dosering kan nedsættes i forhold til anvendelse af ét middel alene.
Flyvehavre bekæmpes med Avenge 150 eller Barnon Plus, når flyvehavren har 4-6 blade, dvs. når byggen begynder strækningen. Primera kan anvendes, når flyvehavren har 3-4 blade.
Udlæg. I græsudlæg til slæt kan der anvendes de samme midler som i vårbyg uden udlæg. I udlæg af frøgræs bør der ikke anvendes mini-midler. Udlæg af kløvergræs kan behandles med Basagran 480 + olie eller Basagran 480 + Stomp SC. Basagran M75 og Harmony kan også anvendes, men er mindre skånsom over for kløveren.
(Se dyrkningsvejledning "Udlæg af frøafgrøder").

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Strategien for ukrudtsharvning i vårbyg er:

  1. Tilbered såbedet omhyggeligt, så det bliver helt jævnt og ensartet.
  2. Så kernerne så jævnt og ensartet som muligt i 4-5 cm's dybde og så tidligt som muligt.
  3. Harv første gang, lige før kornet spirer igennem jordoverfladen.
  4. Harv anden gang, når ukrudtet har små kimblade eller er ved at bryde igennem jordoverfladen. Højst 10-20% af afgrøden må blive skadet eller dækket med jord.

Sygdomme
Svampebekæmpelse i vårbyg er aktuel frem til omkring blomstring. I maltbygsorter nedsættes sorteringen ved kraftigere angreb af bladsvampe.
Lyt til varslingstjenesten med hensyn til årets angrebsstyrke af svampesygdomme i korn.
Meldug. I modtagelige sorter anbefales meldug bekæmpet fra vækststadium 26 ved over 10 pct. angrebne planter og i mindre modtagelige sorter fra vækststadium 30 ved over 25 pct. angrebne planter. Senere stiger bekæmpelsestærsklen gradvist.
Bygrust. Bekæmpelse i modtagelige sorter fra vækststadium 30 anbefales ved over 25 pct. angrebne planter. Senere stiger bekæmpelsestærsklen gradvist.
Skoldplet/bygbladplet kan brede sig ved hyppig nedbør i sidste del af vækstsæsonen og nødvendiggøre bekæmpelse. Flere svampemidler er til rådighed.

Skadedyr
Bladlus udvikles især i varme og tørre år. Bladlusene sidder i starten på stråene i bunden af afgrøden. De vejledende bekæmpelsestærskler er:
Stadium 31-36: Over 50 pct. angrebne strå.
Stadium 37-41: Over 30-40 pct. angrebne strå.
Stadium 42-65: Over 50 pct. angrebne strå.
Stadium 66-71: Over 60 pct. angrebne strå.
Stadium 72-75: Over 80 pct. angrebne strå.
Jo senere angreb, jo mindre tabsvoldende er bladlusene. Bekæmpelse kan foretages med det specifikke bladlusmiddel Pirimor, med dimethoat eller et pyrethroid. Vær opmærksom på, at bladlusene ofte forbliver i afgrøden efter sprøjtning med et pyrethroid.
Kornbladbillens larve optræder udbredt i vårbyg i visse år. Vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå.
Bekæmpes med et pyrethroid.

Høst og lagring
Vårbyg høstes så vidt muligt tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre tørres kornet hurtigst muligt ned til 15 procent vand. Kornlageret kontrolleres jævnligt for at sikre, at temperaturen ikke stiger under oplagringen. Risikoen for temperaturstigning under oplagringen er højest, hvis der høstes i en meget varm og tør periode. Det kan betyde, at kornet er tvangsmodnet.

Kilde: Landbrugets Rådgivningscenter

Tilbage