Battrup og 2. verdenskrig.

Folk på egnen har i flere timer kunnet iagttage de lavtgående fly, der kom for at "beskytte" Danmark imod de allieredes overgreb, og en mulig engelsk invasion, som det hed i de tusinder af flyveblade, der regnede ned over egnen. "Oprop til Danmarks soldater og Danmarks folk" hed det på kluntet dansk:

OPROP!
Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk !

      Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.
       Deres hensigt var og blir, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som Ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke vilde være mulig for Tyskland, at kunde optræde stærkt nok imot dem.
      Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitæt og deres territoriale Farvand.
      Det forsøkte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning, har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklærte selv at vilde overta Politiopsigten der. Man har tilslut truffet alle Forberedelser For overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges Kyst. Aarhundredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aapent, at han ikke var villig til at la sig holde tilbake af "legale Afgjørelser
eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper".
       Han har forberedt Slaget mot den danske og den norske Kyst. For nogen Dager siden er han Blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele den britiske Krigsføring Den tyske Tegjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Krigsskueplads nur bliver skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker.
      Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om disse Forsøk.      Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand bot det engelske Inbrudd.
      Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitralitæt og værne den saalænge Krigen varer.
      Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sit et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelikkende det Maal at forhindre at Skandinavien bliver Slagmark for de engelske Krigsudvidelser.
      Af denne Grund har stærke tyske Militærkræfter siden i dag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over disse Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Tiksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse Overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres.
      Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Steder er fornuftige og har god Vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører.
      Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden!
      For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate.

Den Tyske Kommandør
Kaupisch

Mørkelægning fra 9. april 1940
En af de første ting, som mærkedes i den danske hverdag, var mørkelægningen, der blev indført den første dag af Besættelsen.Ved en bekendtgørelse i aviserne og radio, meddelte Indenrigsministeriet, at alle lyskilder enten skulle slukkes eller effektivt afblændes i tidsrummet fra kl. 19 til kl. 5 den følgende morgen.Borgerne havde naturligvis at rette sig efter ordren. Hurtigt blev rullegardiner, sort papir og tæt gardinstof udsolgt.
Bilernes lygter afskærmedes, så kun en smal stribe af lys trængte ud. Det var nu ikke noget alvorligt problem, for snart var der alligevel ikke nogen biler, som havde brændstof. Selv cykellygter blev afblændede og da der heller ikke var noget gadelys, kunne det godt være et problem at færdes sikkert i mørket.

Rationering
Allerede før den tyske besættelse, indførtes visse rationeringer. På grund af krigshandlingerne i udlandet, gennemførte regeringen i 1939 benzin-rationering, gas- og elforbruget blev begrænset og fra december 1939 blev kaffe, the og kakao også rationeret. I løbet af 1940 kom der begrænsninger i fedprocenten i f.eks. sæbe og mælk, margarine og smør rationeredes, ligeså brændsel.
Restauranterne blev i 1941 nødt til at indføre en "kød-løs-dag" og der kom rationering af generator-brændsel. Da benzinen forsvandt, måtte man bruge gas-generatorer for at drive de få biler, som endnu var i drift.
En dårlig høst i 1942 fjernede helt franskbrøds- og hvedemelsrationerne i et år fra november!

Den sidste rationering, der blev ophævet efter krigen, var på brændsel. Det skete først i 1953, ellers havde man klaret sig igennem krigen med tørv. Her på egnen har man nok fået de fleste tørv fra Astrup mose.

Tyskere i hjemmet på grund af flystyrt
Den 23/3 1945 styrtede et tysk jagerfly ned nær "Mandshoved" på grund af sukker i brændstoffet. Flyet var et ud af 14 fra Tirstrup flyveplads. De to piloter var lettere sårede og søgte hjælp hos de nærmeste gårde, men ingen "kunne forstå tysk" så de blev ikke lukket ind.
Næste dag kom der en del tyske tropper til egnen og blev indkvarteret på forskellige gårde. De skulle passe på flyvraget. Nogle af Battrups nysgerige knægte forsøgte i dagene efter at nærme sig vraget, men blev jaget bort af geværskud.

Flyet har nok været et Junker Ju-88

På vores nabogård "Elmegården" var der inkvarteret to tyskere og en nazi-dansker. En episode fra en frokost et par dage efter styrtet huskes stadig:

Til frokosten havde tyskerne geværer med til bords. Det brød gårdejeren, Hans Knudsen, sig ikke om, men han sagde intet. Så bad han en af sine karle om at tænde for den engelske radio. Tyskerne ville gerne høre om situationen ude i verden, men det ville nazi-danskeren ikke (det gik jo ikke så godt for det "3. rige", så han rejste sig og slukkede for radioen.
Gårdejer Hans Knudsen blev vred, rejste sig og tændte for radioen, hvorefter han beordede tyskerne til at stille deres geværer ud i gangen og lade den blive der, også næste gang der skulle spises. Det var hans hjem, så det var også han der skulle bestemme der, og sådan blev det.
Kilde: Tove og Aksel Sørensen, Battrup.

Begrænsninger i hverdagen
Tyskernes indkvartering betød også en indskrænkelse for befolkningen. Efter at politiet i

efteråret 1944 blev taget og interneret, blev der indført udgangsforbud i en periode. Alle skulle bære et såkaldt legimationskort, skulle man på besøg inde i byen, måtte man have passerseddel.