Produktionsmål
Vinterbyg dyrkes især til foderkorn. Interessen for vinterbyg til malt er meget begrænset.

Sædskifte
Vinterbyg lykkes bedst på lidt sværere jord (JB 6-8). Dyrkning på lettere jord kan også lade sig gøre, men det kræver vandingsmulighed for at sikre et stabilt udbytte. Dyrkning af vinterbyg på meget lette jorder vil ofte resultere i, at kernerne bliver meget små.
Vinterbyg dyrkes normalt som forfrugt til vinterraps, dyrkning af ensidig vinterbyg bør undgås på grund af den forøgede risiko for angreb af trådkølle.

Sortsvalg
Ved sortsvalget skal der tages hensyn til anvendelsen af afgrøden. Valg af sorter til maltbyg bør ske i samråd med den forventede aftager.
Uanset den forventede anvendelse af vinterbygavlen, skal der lægges afgørende vægt på sorternes vinterfasthed.
Ved valg af vinterbygsort skal der udover udbytte og vinterfasthed lægges vægt på resistens over for meldug, bygrust, skoldplet og bygbladplet. Der bør ligeledes vælges stråstive sorter, som ikke har behov for vækstregulering, og sorter med lav tendens til nedknækning af strå og aks.

Udsæd
Der indkøbes normalt ny udsæd hvert år.
Vinterbyg er normalt bejdset med imazalil-holdige bejdsemidler. Specialbejdse mod nøgen bygbrand (Fungazil C eller Raxil) benyttes kun i de tidligste generationer, eller hvis der forventes kraftige angreb af nøgen bygbrand. Hvert efterår foreligger en prognose for årets smitte med nøgen bygbrand og dermed for bejdsebehovet mod denne svamp i den nye afgrøde.
Ved modtagelse af udsæden kontrolleres det, at alle sækkene indeholder samme sort og følgende noteres: Partinummeret/-rene, tusindkornsvægt og spireevne. Der gemmes en sæk, der viser partinummer m.v.
Hvor der anvendes egen udsæd, skal den opfylde de samme kvalitetskrav, som gælder for indkøbt udsæd. Det betyder, at produktionen skal være forberedt under dyrkningen af kornet, at kornets spireevne skal kontrolleres, at kornet skal bejdses med et anerkendt middel, hvis der konstateres et bejdsebehov, og at tusindkornsvægten skal bestemmes.

Jordbehandling og såbedstilberedning
Vinterbyg kan sås direkte, hvis jorden er jævn, fri for ukrudt og for eftervirkning af tidligere herbicidsprøjtninger. Direkte såning kan enten gennemføres med en specialsåmaskine, eller man kan harve sig til et såbed uden forudgående pløjning.
Normalt fås den bedste og sikreste etablering af vinterbyg efter en forudgående pløjning og harvning. Under de fleste forhold er anvendelse af en furepakker en fordel.
Hvis der er en anden vintersædsafgrøde som forfrugt, skal spildkorn provokeres til spiring lige efter høst. Det kan ske ved en let jordbehandling. Efter fremspiring af spildkornsplanterne nedpløjes de omhyggeligt.
Såbedet skal være veltillavet, så det er muligt at placere kernerne i en ensartet dybde på ca. 4 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen, øger det risikoen for udvintring.
Et alt for findelt såbed øger risikoen for tilslemning i efteråret. Tromling bør normalt ikke gennemføres i efteråret. Det øger risikoen for tilslemning og kan øge risikoen for udvintring.

Udsædsmængde og såtid
Vinterbyg kan sås fra ca. en uge ind i september og til ca. 25. september. Sen såning kan kun anbefales i milde områder af landet. Vinterbyg er mere følsom over for ændringer i såtidspunktet end de øvrige vintersædsarter.
Der stiles normalt efter at etablere ca. 300 til 350 planter pr. m². Den højeste udsædsmængde anvendes ved sen såning.

Gødskning
Fastsættelse af næringsstofbehovet skal ske efter forholdene i den enkelte mark. Kvælstoftildelingen skal altid fastsættes under hensyntagen til, at ejendommens kvælstofkvote overholdes.
Kvælstofbehovet fastsættes ud fra tilførslen af organisk stof i husdyrgødning eller afgrøderester i de foregående år, jord-typen, det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose. For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er det økonomisk optimale N-behov ca. 160 kg N pr. ha. Ved tilførsel af husdyrgødning i de foregående år reduceres behovet med ca. 10-30 kg N pr. ha alt efter husdyrgødningsmængde og forfrugt. Hvis der er usikkerhed om fastsættelse af kvælstof-behovet på mineraljord navnlig på husdyrgødede arealer eller efter grøntsager, kan udtagning af N-min-prøver være en stor hjælp ved behovsfastsættelsen.
Fosfor- og kaliumbehovet fastsættes henholdsvis ud fra jordens fosfortal og kaliumtal, det forventede udbytteniveau og fosfor- og kaliumbalancen for sædskiftet som helhed. Behovet for tilførsel af magnesium fastsættes ligeledes ud fra det forventede udbytteniveau og magnesiumtallet. Ved magnesiumtal over 5 kan magnesiumtilførsel undlades.
Følgende tabel giver en oversigt over behovet for tilførsel af fosfor, kalium og magnesium:

Behovet for tilførsel af svovl er 10-20 kg pr. ha eller 10 pct. af behovet for kvælstof.
Undtagelsesvis kan der være behov for at tilføre ca. 30 kg N om efteråret. Det gælder normalt kun, hvis der er nedmuldet store halmmængder til forfrugten.
Kvælstof i handelsgødning kan tildeles af én gang i begyndelsen af april. Af spredetekniske årsager og navnlig hvis afgrøden om foråret er svag, kan det anbefales at dele gødningen. 1. gødningstildeling kan i så tilfælde ske fra medio marts og 2. tildeling medio april.
Navnlig svinegylle har en god virkning ved anvendelse om foråret på vinterbyg. Den bedste effekt opnås ved udkørsel medio april på en afgrøde i god vækst. I så tilfælde bør kvælstof i handelsgødning tildeles medio marts. Gylle kan i tilfælde af manglende lagerkapacitet tildeles allerede fra 1. februar. Ved udkørsel på barfrost er der altid en vis risiko for en alvorlig skade på afgrøden. Udkørsel på frost, og sne bør heller ikke ske af hensyn til faren for forurening ved overfladeafløb i tilfælde af tøbrud.
På arealer, hvor der erfaringsvis er problemer med mangan-mangel, bør dette forebygges allerede ved sprøjtning med 3-5 kg mangansulfat om efteråret. Om nødvendigt gentages sprøjtningerne i det tidlige forår. Manganmangel bør i øvrigt forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i jorden. Desuden bør jordbehandlingen indskrænkes til et minimum.

Vækstregulering
To-radede sorter giver sjældent et nettomerudbytte for vækstregulering. Vækstregulering er derfor kun aktuel, hvis afgrøden er meget kraftig, når fanebladet er på vej frem. I de mere blødstråede 6-radede sorter kan der være behov for vækstregulering med Terpal, Cerone/Regufon eller Moddus. Planterne må ikke mangle vand eller være stressede på anden måde, når der vækstreguleres.

Ukrudt
Hvis rajgræs, agerrævehale eller vindaks forekommer med mere end nogle få planter pr. m², bør de bekæmpes. Enårig rapgræs er ikke så konkurrence-dygtig overfor afgrøden, og en vis mængde kan derfor tolereres i en veletableret afgrøde. Græsukrudt skal altid bekæmpes om efteråret.
Hvis græsudlæg skal isås i efteråret kan græsukrudt ikke bekæmpes. Ved at udsætte isåning til foråret, kan græsukrudt bekæmpes i efteråret med Stomp SC/Boxer i nedsat dosis.
Hvis der forekommer mere end 100 tokimbladede ukrudtsplanter pr. m², eller hvis fuglegræs, kamille, agerstedmoder eller rød tvetand er dominerende, bør der altid udføres en bekæmpelse om efteråret.
PC-Planteværn giver anvisning på egnede midler og den nødvendige dosering mod aktuelle ukrudtsarter. Doseringsvejledningerne gengives også på skrift i faglitteraturen. Doseringen kan på dette grundlag ofte reduceres samtidig med, at der stadig kan opnås en tilstrækkelig effekt.
Ved direkte såning i stub, skal græs- og tokimbladet ukrudt afsvides med et glyphosat-middel (ca. 2 l/ha). Sprøjtningen skal ske senest nogle dage før såning.
Efter såning kan der sprøjtes fra lige efter såning og frem til afgrøden har 2-3 blade når der anvendes jordmidler (Stomp SC, Boxer og DFF). Det optimale sprøjtetidspunkt er, når køresporene kan ses ca. 3 uger efter såning.
Sprøjtning med bladmidler (Oxitril/Briotril, Express) skal afvente fremspiring af ukrudtet, dvs. ca. 4 uger efter såning.
Om foråret i april kan agerrævehale og vindaks bekæmpes med Primera Super under gode temperaturforhold.
Tokimbladet ukrudt bekæmpes efter behov med et egnet middel når væksten er kommet igang i marts-april. Supplering af efterårsbekæmpelsen er sjældent rentabelt. Burresnerre kan spire frem i foråret trods eventuel efterårsbekæmpelse og bekæmpes så med Starane 180 ved gode temperaturforhold.
Rodukrudt bør altid bekæmpes i korn, hvor mulighederne for bekæmpelse er bedst. Der skal sprøjtes i maj når de nye skud af rodukrudt er 15-20 cm høje. Evt. kan supplerende bekæmpelse ske i stub efter høst.

Sygdomme
Sneskimmel kan forårsage udvintring langs hegn under langvarigt snelag. Forebyggende sprøjtning med Sportak EW kan anbefales, hvor angreb erfaringsmæssigt ofte optræder.
Trådkølle er også en udvintringssvamp, som forebygges med Folicur eller Baycor udsprøjtet i oktober-november. Hold et sædskifte med minimum 3 frie år mellem vinterbygdyrkning. Undgå for tæt plantebestand i efteråret og sørg for en god mangan- og kaliumforsyning i efteråret.
Goldfodsyge og knækkefodsyge er sædskiftesygdomme, som vinterbyg opformerer. Vinterbyggen selv skades dog ikke af angrebet, og bekæmpelse af knækkefodsyge er derfor ikke aktuel.
Meldug. De fleste sorter er mere eller mindre modtagelige. Bekæmpelse anbefales fra vækststadium 30 ved over 1 pct. angrebne planter. Senere stiger bekæmpelsestærsklen gradvist.
Bygrust. Bekæmpelse i modtagelige sorter fra vækststadium 30 anbefales ved over 25 pct. angrebne planter. Senere stiger bekæmpelsestærsklen gradvist.
Skoldplet/bygbladplet kan brede sig ved hyppig nedbør i april-maj og nødvendiggøre en bekæmpelse.
Svampebekæmpelse i vinterbyg er aktuel fra v.s. 30 til og med v.s. 71 (begyndende mælkemodenhed). En indsats tidligere end v.s. 30 har oftest været urentabel.
Lyt til varslingstjenesten med hensyn til årets angrebsstyrke af svampesygdomme i korn.
Vælg et middel med god effekt mod den aktuelle skadevolder - se oversigt.

Skadedyr
Fritfluelarver kan om efteråret angribe vinterbyg, sået efter græsafgrøder. Pløjning før ca. midten af august eller sprøjtning af græsafgrøden i slutningen af august med et pyrethroid inden pløjning kan dæmpe et angreb.
Bladlus og kornbladbiller er normalt ikke noget problem i vinterbyg. Ved angreb kan benyttes de samme vejledende bekæmpelsestærskler som i vinterhvede. Bladlus kan overføre havrerødsotvirus om efteråret. Risikoen er størst ved meget tidlig såning og et langt mildt efterår. Forfrugt græs øger risikoen. Bekæmpelse med et pyrethroid i efteråret anbefales kun undtagelsesvis.
Trips bekæmpes kun ved meget kraftige angreb og umiddelbart før skridning.
Snegle. På lerede jorder optræder der i visse efterår angreb af agersnegle. Udstrøning af Metaldehyd sneglekorn eller sprøjtning med blåsten kan være nødvendig. Ved kraftige angreb gentages behandlingen. Sort jord i længst mulig tid før såning af vinterbyg nedsætter risikoen for angreb.

Høst og lagring
Vinterbyg høstes tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tørres kornet hurtigst muligt ned til 15 procent vand. Kornlageret kontrolleres jævnligt for at sikre, at temperaturen ikke stiger under oplagringen. Risikoen for temperaturstigning under oplagringen er højest, hvis der høstes i en meget varm og tør periode. Det kan betyde, at kornet er tvangsmodnet.

1) På grund af risiko for resistens mod meldug hersker der tvivl om, hvorvidt effekten vil være nedsat i 2000.