Produktionsmål
Dyrkning af vinterhvede kan have tre formål: Foder-, eksport- eller brødhvede. Foderhvede og eksporthvede er omfattet af kornafregningsaftalen, hvorfor dennes definerede kvalitetskrav følges. Brødhvede dyrkes enten på kontrakt eller leveres efter individuel aftale med aftageren.

Sædskifte
Vinterhvede lykkes bedst på lidt sværere jord (JB 6-7). Dyrkning på lettere jord kan også lade sig gøre, men det kræver vandingsmulighed for at sikre et stabilt udbytte. Der er større variation i udbytte ved ensidig dyrkning af vinterhvede, end når den dyrkes i et godt sædskifte. Ved dyrkning af vinterhvede flere år efter hinanden falder udbyttet med 10-15 procent på svær jord og 20-25 procent på sandede jorder. Ved ensidig hvededyrkning er der betydelig risiko for voldsom opformering af vindaks og agerrævehale.

Sortsvalg
Ved sortsvalget skal der tages hensyn til anvendelsen af afgrøden. Valg af sort til brødhvede bør ske i samråd med aftageren. Ved produktion af foder- og eksporthvede skal der vælges sorter, som både har vist et højt, stabilt udbytte gennem flere år, og som har en god resistens over for meldug. Sorter med modtagelighed over for gulrust bør ikke vælges. Sortsvalget i vinterhvede spredes på flere sorter, med forskellig resistens over for meldug og gulrust.

Udsæd
Der indkøbes normalt ny udsæd hvert år. Udsæden er normalt bejdset med Sibutol 280 LS eller Dividend 37,5 LS for at opnå den største sikkerhed mod angreb af stinkbrand. Ved modtagelse af udsæden kontrolleres det, at alle sækkene indeholder samme sort og følgende noteres: Partinummeret/-rene, tusindkornsvægt og spireevne. En sæk, der viser partinummer med videre, gemmes.
Hvor der anvendes egen udsæd, skal den opfylde de samme kvalitetskrav, som gælder for indkøbt udsæd. Det betyder, at produktionen skal være forberedt under dyrkningen af kornet, at kornets spireevne skal kontrolleres, at kornet skal bejdses hvis der konstateres et bejdsebehov, og at tusindkornsvægten skal bestemmes.

Jordbehandling og såbedstilberedning
Vinterhvede kan sås direkte, hvis jorden er jævn, fri for ukrudt og for eftervirkning af tidligere herbicidsprøjtninger. Direkte såning kan enten gennemføres med en specialsåmaskine eller man kan harve sig til et såbed uden forudgående pløjning.
I andre situationer fås den bedste etablering af vinterhvede efter en forudgående pløjning og harvning. Uden en grundig jordbehandling er det vanskeligt at tilberede et godt såbed, der sikrer mulighed for at opretholde en konstant sådybde. I forbindelse med pløjning forud for såning af vinterhvede er det normalt en fordel at anvende en furepakker.
Hvis der er en anden vintersædsafgrøde som forfrugt, skal spildkorn provokeres til spiring lige efter høst. Det kan ske ved en let jordbehandling. Efter fremspiring af spildkornsplanterne nedpløjes de omhyggeligt.
Såbeddet skal være veltillavet, så det er muligt at placere kernerne i en ensartet dybde på ca. 4 cm. Hvis udsæden placeres for tæt på jordoverfladen øger det risikoen for udvintring.
Et alt for findelt såbed øger risikoen for tilslemning i efteråret. Tromling bør normalt ikke gennemføres i efteråret. Det øger risikoen for tilslemning og kan øge risikoen for udvintring.

Såtid og udsædsmængde
Vinterhvede kan sås fra ca. 1. september til ca. 15. oktober, med foretrukken såtid mellem 15. og 20. september. Sen såning benyttes kun i milde områder af landet. Udsædsmængden afpasses efter såtidspunktet. Ved såning 1. september skal man stile efter at etablere 200 planter pr. m², det ønskede plantetal øges med ca. 6 planter pr. m² pr. dag såtiden ændres. Ved såning omkring 1. oktober skal der således tilstræbes et plantetal på ca. 400 pr. m².
Anden og flere års hvede sås til sidst, for at reducere risikoen for angreb af fodsyge.

Behovet for tilførsel af svovl er 10-20 kg pr. ha eller ca. 10 pct. af behovet for kvælstof.
Kvælstof i handelsgødning kan tildeles af én gang midt i april. Mange forsøg har vist at dette i de fleste år giver samme udbytte som en delt gødskning. Af spredetekniske årsager og navnlig, hvis vinterhveden om foråret er svagt udviklet og/eller plantebestanden er lav, kan det tilrådes at dele gødningen. 1. gødningstildeling kan i så tilfælde ske fra medio marts og 2. tildeling sidst i april. Meget tidlig tildeling af kvælstof (ultimo februar) giver ofte for dårlig virkning. På grovsandet jord bør gødningen altid deles i min. 2 tilførsler, og der bør maksimalt tilføres 50 kg N ultimo marts for at undgå udvaskning af kvælstof. Resten af kvælstofmængden kan tildeles ultimo april eller på vandet sandjord af 2 gange ultimo april og ultimo maj.
Ved anvendelse af flydende ammoniak i vinterhvede fås normalt det bedste resultat, hvis der anvendes en mindre mængde kvælstof i faste gødninger medio marts og ammoniakken nedfældes i 1. halvdel af april.
Navnlig svinegylle har en god virkning ved anvendelse om foråret til vinterhvede. Gylle kan i tilfælde af manglende lagerkapacitet tildeles allerede fra 1. februar. Ved udkørsel på barfrost er der altid en vis risiko for en alvorlig skade på afgrøden. Udkørsel på frost og sne bør heller ikke ske af hensyn til faren for forurening ved overfladeafløb i tilfælde af tøbrud. Den bedste effekt opnås ved udkørsel ca. 1. maj på en afgrøde i god vækst. I så tilfælde bør kvælstof i handelsgødning tildeles medio marts.
På arealer, hvor der erfaringsvis er problemer med manganmangel bør dette forebygges allerede om efteråret ved sprøjtning med 3-5 kg mangansulfat. Om nødvendigt gentages sprøjtningerne i det tidlige forår. Manganmangel bør i øvrigt forebygges ved at undgå for høje reaktionstal i jorden.
På dyndjord og anden humusholdig jord bør man også være opmærksom på kobbertilstanden, da vinterhvede har et tidligt behov for dette næringsstof. Kobberholdig gødning bør være udbragt og nedbragt før såning.

Vækstregulering
Det kan sjældent betale sig at vækstregulere vinterhvede. Kun hvor kvælstofforsyningen er vanskelig at vurdere, kan det være aktuelt. Inden begyndende strækning (stadium 25-30) anvendes 0,9-1,2 l/ha 75% CCC-middel. Den største dosis anvendes i de længste sorter (f. eks. Terra). Sprøjtefristen er 3 måneder.

Ukrudt
Hvis rajgræs, agerrævehale eller vindaks forekommer med mere end nogle få planter pr. m², bør de bekæmpes. Enårig rapgræs er ikke så konkurrence-dygtig overfor afgrøden, og en vis mængde kan derfor tolereres i en veletableret afgrøde. Græsukrudt skal altid bekæmpes om efteråret.
Hvis græsudlæg skal isås i efteråret kan græsukrudt ikke bekæmpes. Ved at udsætte isåning til foråret, kan græsukrudt bekæmpes i efteråret med Stomp SC/Boxer i nedsat dosis.
Hvis der forekommer mere end 100 tokimbladede ukrudtsplanter pr. m², eller hvis fuglegræs, kamille, agerstedmoder eller rød tvetand er dominerende, bør der altid udføres en bekæmpelse om efteråret.
PC-Planteværn giver anvisning på egnede midler og den nødvendige dosering mod aktuelle ukrudtsarter. Doseringsvejledningerne gengives også på skrift i faglitteraturen. Doseringen kan på dette grundlag ofte reduceres samtidig med, at der stadig kan opnås en tilstrækkelig effekt.
Ved direkte såning i stub, skal græs- og tokimbladet ukrudt afsvides med et glyphosat-middel (ca. 2 l/ha). Sprøjtningen skal ske senest nogle dage før såning.
Efter såning kan der sprøjtes fra lige efter såning og frem til afgrøden har 2-3 blade når der anvendes jordmidler (Stomp SC, Boxer og DFF). Det optimale sprøjtetidspunkt er normalt, når køresporene kan ses ca. 3 uger efter såning.
Sprøjtning med bladmidler (Oxitril/Briotril, Express) skal afvente fremspiring af ukrudtet, dvs. ca. 4 uger efter såning.
Om foråret i april kan agerrævehale og vindaks bekæmpes med Primera Super under gode temperaturforhold.
Tokimbladet ukrudt bekæmpes efter behov med et egnet middel når væksten er kommet igang i marts-april. Supplering af efterårsbekæmpelsen er sjældent rentabelt. Burresnerre kan spire frem i foråret trods eventuel efterårsbekæmpelse og bekæmpes så med Starane 180 ved gode temperaturforhold.
Rodukrudt bør altid bekæmpes i korn, hvor mulighederne for bekæmpelse er bedst. Der skal sprøjtes i maj når de nye skud af rodukrudt er 15-20 cm høje. Evt. kan supplerende bekæmpelse ske i stub efter høst.

Sygdomme
Sneskimmel kan forårsage udvintring under langvarigt snelag. Forebyggende sprøjtning med Sportak EW kan anbefales langs hegn o.lign., hvor angreb erfaringsmæssigt ofte optræder.
Goldfodsyge og knækkefodsyge er sædskiftesygdomme. Goldfodsyge kan ikke bekæmpes kemisk, men et enkelt års dyrkning af en bredbladet afgrøde, havre eller græs nedsætter smitstofmængden meget. Knækkefodsyge kan overleve ca. 3 år i jorden. Evt. bekæmpelse med Sportak EW eller Stereo omkring vækststadium 30-32 er kun aktuel ved over 35 pct. angrebne planter. Angrebet tæller kun med, såfremt det har bredt sig til 2. yderste bladskede. Knækkefodsyge er mest tabsvoldende, hvis angrebet resulterer i lejesæd. Via dyrkningsteknikken (sortsvalg, udsædsmængde, kvælstof-strategi) kan svampens betydning derfor reduceres. Der benyttes et pointskema til hjælp til at vurdere bekæmpelsesbehovet.
Meldug. I modtagelige sorter anbefales meldug bekæmpet fra vækststadium 30 ved over 1 pct. angrebne planter og i mindre modtagelige sorter ved over 10 pct. angrebne planter. Senere stiger bekæmpelsestærsklen gradvis.
Gulrust. Angreb er meget tabsvoldende. I modtagelige sorter bekæmpes angreb ved konstateret forekomst, eller hvis der er meldt om angreb i sorten i landsdelen. Afgrøden skal være i vækst.
Septoria (hvedebrunplet/hvedegråplet) kan være meget tabsvoldende i år med mange nedbørsdage i sidste del af vækstsæsonen. De fleste sorter er mere eller mindre modtagelige. Bekæmpelsesbehovet fastlægges ud fra antal dage med nedbør i vækststadium 32-71.
Fusarium i akset optræder i visse år. Da midlerne kun har mindre effekt, anbefales bekæmpelse ikke.
Bekæmpelse af svampe i hvede har til hensigt at beskytte de to øverste blade og akset. Evt. svampebekæmpelse i hvede er aktuel til og med vækststadium 71 (afsluttet blomstring, begyndende mælkemodenhed). Lyt til varslingstjenesten med hensyn til årets angrebsstyrke af svampesygdomme i korn.
Vælg et middel med god effekt mod den aktuelle skadevolder - se oversigt sidst i vejledningen.

Skadedyr
Fritfluelarver kan om efteråret angribe hvede, sået efter græs-afgrøder. Pløjning før ca. midten af august eller sprøjtning af græsafgrøden i slutningen af august med et pyrethroid inden pløjning kan dæmpe et angreb.
Bladlus udvikles især i varme og tørre år. Jo senere angreb jo mindre tabsvoldende er bladlusene. Bekæmpelse kan foretages med det specifikke bladlusmiddel Pirimor, med dimethoat eller et pyrethroid.
De vejledende bekæmpelsestærskler er:

Stadium 37-38: Over 40-50 pct. angrebne strå
Stadium 39-53: Over 30-40 pct. angrebne strå
Stadium 54-59: Over 40-50 pct. angrebne strå
Stadium 60-70: Over 50-60 pct. angrebne strå
Stadium 71-75: Over 60-70 pct. angrebne strå.

Bladlus kan overføre havrerødsotvirus om efteråret. Risikoen er størst ved meget tidlig såning og et langt mildt efterår. Forfrugt græs øger risikoen. Bekæmpelse med et pyrethroid i efteråret anbefales kun undtagelsesvis.
Kornbladbillens larve optræder sjældent med betydende angreb i hvede. Vejledende bekæmpelsestærskel er 0,5-1,0 larve pr. strå. Bekæmpes med et pyrethroid.
Snegle. På lerede jorder optræder der i visse efterår angreb af agersnegle. Udstrøning af Metaldehyd sneglekorn eller sprøjtning med blåsten kan være nødvendig. Ved kraftige angreb gentages behandlingen. Sort jord i længst mulig tid før såning af hvede nedsætter risikoen for angreb.

Høst og lagring
Vinterhvede høstes så vidt muligt tør. Hvis det ikke kan lade sig gøre, tørres kornet hurtigst muligt ned til 15 procent vand. Kornlageret kontrolleres jævnligt for at sikre, at temperaturen ikke stiger under oplagringen.

1) På grund af risiko for resistens mod meldug hersker der tvivl om, hvorvidt effekten vil være nedsat i 2000.